Delproteser

Det er ikke behageligt at mangle nogle tænder. Tyggemulighederne er nedsat, og du kan pludselig ikke spise de ting, du ønsker. Samtidig er dit udseende også forandret. Dit tandsæt påvirker derfor i høj grad din hverdag. Vi vil sammen med dig finde en løsning, der kan give dig dit gamle smil tilbage.

En delprotese kan fungere som en erstatning, hvis du har mistet én eller flere af dine tænder i enten over- eller undermunden. Protesen kan udformes, så den ligner dine naturlige tænder i farve og form. Alle tænder er forskellige og for at give det bedste resultat, fremstiller vi selv vores proteser i eget laboratorium. På den måde er vi sikre på, at den passer til dig — både i udseende og størrelse.

Der findes et hav af muligheder, og hvert enkelt tilfælde er specielt. Derfor opfordrer vi dig til at booke en gratis, uforpligtende forundersøgelse, hvor vi kan undersøge dine muligheder. Det vigtigste for os er nemlig, at du er tilfreds med resultatet.

Sådan virker delproteser

Der er mange forskellige former for delproteser. Hvilken en løsning, der er bedst for dig, afhænger af dine naturlige tænders stand, og hvor mange der er tilbage. En af mulighederne er unitorproteser, som fylder minimalt i munden. En sådan løsning sidder fast ved hjælp af bøjler, der er formet efter dine tilbageværende tænder. Du kan også få en flexiteprotese, som klipses på dine egne tænder, og er yderst fleksibel og bøjelig.

Delproteser kan også udformes som implantatløsninger, hvilket sikrer en stabil løsning, der sidder godt fast.

Vi tilbyder gratis forundersøgelse

Finansiering

En protese kan være en stor udgift for den enkelte, og kan derfor føles som et uopnåeligt ønske, men alle har ret til et velfungerende liv fyldt med livskvalitet. Derfor tilbyder vi en række finansieringsløsninger, så du ikke skal bekymre dig om de økonomiske aspekter, men finde den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.