Tryklåsproteser
Vi ved, at et velfungerende tandsæt har direkte indflydelse på din hverdag — når du er til familiemiddag, når du skal smile til kvinden på gaden, og når du skal fortælle om din dag til dine kære. Derfor er det vigtigt for os at finde en løsning, hvor du kan fortsætte dit liv uforstyrret af dine tandforandringer. Det handler nemlig ikke bare om tænder, men om livsglæde og livskvalitet.
En tryklåsprotese er det tætteste, du kommer på at få dine egne tænder tilbage. De sidder godt fast, de har fri gane, og muliggør derfor, at du kan tygge helt normalt. Gulerødder, æbler, nødder — der er ikke noget, du skal sige nej tak til. Samtidig udformer vi protesen, så de ligner en tro kopi af dine naturlige tænder. Du skal altså ikke frygte, at dit udseende vil ændre sig, selvom du har fået en tryklåsprotese.
Tryklåsproteser kommer i mange former. De kan enten fungere som et nyt komplet tandsæt eller som mindre dele der, hvor du mangler dine naturlige tænder. Det er derfor individuelt, hvordan netop din løsning vil se ud. Af denne grund tilbyder vi en gratis, uforpligtende forundersøgelse, hvor vi kan undersøge dit behov og sammen finde den rette løsning.
Sådan virker tryklåsproteser
Tryklåsprotesen er implantatbaseret — det er derfor, den sidder så godt fast, så du kan spise alle former for madvarer. Implantaterne indsættes i kæben, så de fungerer som nye tandrødder. Vi udformer din protese med en række tryklåse på undersiden, som kan klikkes på implantaterne. Protesen kan altså ikke rykke sig, når du tygger, men kan stadig tages ud ved rengøring. Den fylder samtidig ikke mere i munden end dine normale tænder, og du bevarer derfor din smags- og taleoplevelse. Tryklåsproteser er derfor en løsning, som giver maksimal frihed i din hverdag, samtidig med, at du får følelsen af tænder, der er ligesom de naturlige (og ofte endda bedre!).
Er du ikke sikker på, om en tryklåsprotese er noget for dig, så tilbyder vi også andre løsninger. Vi laver både hel- og delproteser, som i modsætning til tryklåsprotesen ikke er implantatbaserede.
Finansiering
En protese kan være en stor udgift for den enkelte, og kan derfor føles som et uopnåeligt ønske, men alle har ret til et velfungerende liv fyldt med livskvalitet. Derfor tilbyder vi en række finansieringsløsninger, så du ikke skal bekymre dig om de økonomiske aspekter, men finde den løsning, der passer bedst til dig og dine behov.